Brug lys i butik og udstillingsvindue til at få flere kunder
Et oplyst objekt drager folks opmærksomhed til sig, og effekten bliver så meget desto stærkere, jo mørkere omgivelserne er. Hvis du står med en fysisk butik med udstillingsvindue, gør du dig sikkert allerede nu nogle tanker om, hvordan du kan arrangere lyset bedst muligt, så dine livløse, beklædte mannequiner ligner modeller. Før du ser på lysstilling, så skal du dog have den rette butiksbelysning.
LED er moderne butiksbelysning med flere fordele
LED-spots er det moderne inden for belysning til butikker, for du kan nemt justere lysstyrke, og de har lang levetid. Skinnespots er nok de mest oplagte til butikslokaler og udstillingsvindue, for de er nemme at montere, men giver et professionelt udtryk og er mindre udsatte end selvstændige LED-spots. Og ved LED kan du også vælge mellem ”varmt” halogenagtigt lys og ”koldt” lys som dagslys.
Vurdér koldt lys over for varmt lys – hvad er bedst?
Nå, hvordan bruger du så lys i din butik? Belysning bestemmer ofte stemning, så du kan nemt skabe en hyggelig stemning med varmt lys, der lader nogle skygger blive i krogene. Dog vil det mest være barer og restauranter, der har gavn af at bruge lys på denne måde. Butikker skal ofte bruge masser af koldt lys, så kunder kan se produkternes detaljer og finde rundt mellem snævre tøjrækker el.lign.
Hjælp kunderne godt i mål med lyssætning
Ligesom udstillingsvinduets lys får folk til at skele til dine varer, kan du også bruge klart lys inde i din butik for at lede kunder hen mod noget bestemt. Her taler vi ikke kun produkter – ved at placere lys ved kasseapparatet kan du hjælpe kunderne godt i mål. Lærer du at bruge lys rigtigt, kan du gøre din butik langt mere attraktiv, give folk lyst til at være der længere – og sælge mere i det lange løb.