Sådan får du langt og sundt hår
Vil du gerne have langt hår, men synes du ikke rigtig, at der sker noget på nuværende tidspunkt? Vi har her samlet de bedste tips til, hvad du kan gøre for at få sundt og langt hår.
Brug ikke shampoo hver dag
Hvis du prøver at få langt hår, så bør du absolut ikke bruge shampoo hver eneste dag. Shampoo har til formål at vaske snavs og produkter væk, men det vasker faktisk også naturlige olier værk, som holder dit hår sundt og blødt – og et sundt hår er de bedste forudsætninger for at få langt hår. Det er derfor en god idé at vente nogle dage mellem hårvasken – og når du så endelig vasker hår, bør du sørge for, at shampooen kun skummer op i hårbunden og bare glider ned og rammer resten af håret, når vandet skyller shampooen ud. Hvis du døjer med hår, der er svært at rede ud, når det har været vådt, kan du med fordel benytte lidt balsam i badet.
Husk hårmasken én gang om ugen
Hår, som er længere end til skuldrene, kan være flere år gammelt, og det har altså brug for mere kærlighed end hvad en balsam kan give det. Det er derfor altid en god idé at bruge en fugtbaseret hårmaske eller -olie hver uge. Sæt gerne en fast dag af til det, så det er nemmere for dig at huske.
Børst dit hår på den rigtige måde
Dit hår kan sagtens blive unødigt skadet af for meget og forkert børstning. Du skal derfor sørge for at starte med at børste nedefra og arbejde dig op mod hovedbunden. Det er nemlig for hårdt for hovedbunden at starte oppefra – og du kan faktisk miste hår ved det. Derudover bør du også bruge en ordentlig børste til formålet – gerne en wet brush lavet specielt til vådt hår eller en børste med vildsvinehår, som generelt er meget blide og gode til at distribuere de naturlige olier i håret.
Saksen er din ven
Hvis du gerne vil have sundt (og langt hår) er det meget vigtigt, at du husker de regelmæssige frisørbesøg. Det er nemlig disse klipninger, der holder dine spidser sunde. Vi anbefaler, at du som minimum smutter forbi frisøren hver 10.-12. uge for at få trimmet spidserne. Jo længere tid, du venter, jo mere spalter dine spidser og jo mere skal du også regne med at skulle have klippet af. Hvis du altså gerne vil have dit hår til at blive langt og smukt, bør du ikke springe dine frisørbesøg over. Nu hvor frisørerne igen er åbne, er der altså ingen undskyldninger for spaltede spidser. Bestil tid hos denne damefrisør i Kolding.